Du er her: 

Om kirken

Sct. Povls kirke er den yngste kirke i romansk stil på Bornholm. Kirken ligger smukt på en bakketop med en fin udsigt over det sydøstlige Bornholm. Den er opkaldt efter apostlen Paulus, som er afbilledet på korbuens topsten, og er bygget omkring år 1248. Kirken er kendetegnet ved at være "kullet", da den ikke senere har fået tilbygget tårn. Men den har et smukt harmonisk bygget klokketårn, der står for sig selv. I 1871 blev kirkens skib forlænget ca. 4 meter mod vest. Våbenhuset, som også er en senere tilføjelse, blev gennemgribende restaureret i 1881. Indvendig er kirken bl.a. prydet med kalkmalerier med forskellige motiver. I kirkens apsis findes der tre smukke romanske korsformede vinduer, hvor morgensolens stråler trænger igennem. Kirkens orgel er bygget af Poul Gerhard-Andersen, og har 12 stemmer. 

 

 

Kirkebygningen

Kirkeskibet rummer ca. 200 siddepladser.

Kalkmalerierne med forskellige motiver.

Korbuens topsten og senromansk døbefont.